Permanent hårfjerning

Permanent hårfjerning med laser er en behandling, hvor koncentreret lysenergi rettes mod hårsækkene for at ødelægge dem, hvilket forhindrer håret i at vokse tilbage. Behandlingen er skånsom og effektiv på uønsket hårvækst på forskellige områder af kroppen.

Inden behandlingen

Det er vigtigt at der ikke er anden pigment i det ønskede behandlingsområde inden behandlingen (solpigmentering, selvbruner, makeup mm), da dette kan resultere i pigmentforandringer ved brug af IPL. Det anbefales derfor ikke at have dyrket solbadning eller solarium 4 uger inden behandlingen.

Dagen inden behandlingen bedes du fjerne hårene ved brug af  skraber, for at minimere ubehag i forbindelse med behandlingen.

Visse typer af medicin kan øge hudens lysfølsomhed og derved give risiko for bivirkninger ved behandling med laser. Du bedes derfor oplyse om evt. medicinsk behandling inden behandlingen.

Vi tilbyder ikke laserbehandling såfremt du er gravid eller ammende.

Behandlingen

I henhold til sundhedsstyrelsen tages et billede af det ønskede behandlingsområde samt gives mundtligt og skriftlig information inden behandlingen påbegyndes.

Under selve behandlingen vil du mærke en stikkende fornemmelse i huden efterfulgt af en følelse af varme.

Smerteoplevelsen forbundet med behandlingen kan sammenlignes med et smæld med en elastik mod huden. Smerten opleves kun kortvarigt og det er derfor ikke nødvendigt at anvende lokalbedøvelse.

Efter behandlingen

Der kan forekomme rødme, hævelse og ”skællen” omkring det behandlede område i dagene efter behandlingen. Oplever man varmefornemmelse, prikken eller anden følelse efter behandlingen, kan man køle området med en ispose eller lign. I 10-15 min. ad gangen, hvorefter ubehaget vil forsvinde.

Dyrk ikke solbadning eller solarium i 4 uger efter behandlingen, da dette kan medføre komplikationer i form af pigmentforandringer. Undgå desuden at klø, kradse eller gnide i det behandlede område.

Mulige komplikationer

Ved brug af IPL kan der i sjældne tilfælde opstå længerevarende rødme i huden, sårdannelse, ødem (hævelse), blæredannelse, pigmentforandringer med mørk-, lys- eller hvidfarvning af huden, infektion med bakterier, virus eller svampe og arvævsdannelse.

I tilfælde af uventede komplikationer efter behandlingen, bedes du kontakte klinikken.

Hvordan virker det?

Permanent hårfjerning med IPL foregår ved, at lyspulser med høj energi afsættes i hårets mørke pigment (melanin), hvor det ledes ned i hårsækken. Her bliver energien omsat til varme, som destruerer hårsækken. Hårsækkene bliver således “brændt af” og kommer ikke igen.

Der går ca. 2 uger efter laserbehandlingen før håret falder ud af den destruerede hårsæk.

Da energien ledes ned til hårsækken via håret, er det vigtigt at man ikke fjerner håret ved brug af voks, tråd, pincet mm. 6 uger før og under behandlingen.

 

Når energien afsættes i hårets mørke pigment (melanin) betyder dette, at det ikke er muligt at behandle lyse, røde eller grå hår med IPL.

Hver hårsæk har sin egen vækstcyklus. – Et hår vokser ud, det falder af, og derefter en hvileperiode.

IPL kan kun fjerne hår, der er i vækstfasen. Derfor kræves ca. 6-10 behandlinger med 4 ugers mellemrum for at opnå et ”hårfrit” resultat. Antallet af behandlinger afhænger af forskellige faktorer – Hårets tykkelse, mængden af hår, hudtype mm. I de fleste tilfælde skal man ikke forvente at huden forbliver helt hårfri og man må derfor påregne en opfølgende behandling 1 gang om året for at bevare det hårfrie look

Kandidater for IPL laser behandling af uønsket hårvækst

  • Er mindst 18 år
  • Ønsker at reducere uønsket hår på kroppen eller i ansigtet.
  • Har mørkt hår og lys til medium hudtone, da IPL bedst virker på denne kombination.
  • Har ikke solskadet hud eller nyligt udsat huden for sol, da dette kan øge risikoen for bivirkninger.
  • Ikke har meget lys, gråt eller rødt hår, da IPL er mindre effektiv på disse hårtyper.
 

IPL-laserbehandling af uønsket hårvækst kan hjælpe med at reducere eller permanent fjerne hårvækst på kroppen og i ansigtet. Behandlingen giver en langsigtet løsning på uønsket hår, så huden bliver glattere og kræver mindre vedligeholdelse som barbering eller voksning.

Før & efter billeder

Har du spørgsmål?

Hurtige svar til spørgsmål du måske har

Behandlingen kan føles som små prik eller en varm fornemmelse på huden, men de fleste oplever kun mildt ubehag. Nogle klinikker bruger kølende gel for at øge komforten.

Typisk kræves 6-8 behandlinger med 4-10 ugers mellemrum for at opnå de bedste resultater, da håret vokser i forskellige faser.

Almindelige bivirkninger kan være midlertidig rødme, mild hævelse eller en varm fornemmelse i det behandlede område, som normalt forsvinder inden for få timer til en dag.

Du vil begynde at se en reduktion i hårvækst efter et par behandlinger, men de fulde resultater viser sig gradvist over tid, når flere hårsække er behandlet i deres aktive vækstfase.

Har du flere spørgsmål?

Har du spørgsmål til en behandling eller ligende, kan du bestille tid til en konsultation. Du er også velkommen til at kontakte os via formularen nedenfor, så vender vi retur så hurtigt vi kan.